Hvordan forhindrer man tyveri af adgangskoder, når man bruger dem?
Adgangskoders fortid, nutid og fremtid
Adgangskoder har spillet en afgørende rolle for sikkerheden i århundreder, lige fra beskyttelse af fysiske fæstninger til sikring af fortrolige oplysninger. De er kommet langt fra deres gamle oprindelse til at blive vigtige sikkerhedsværktøjer i den nuværende digitale tidsalder, og adgangskoder vil sandsynligvis forblive en central autentificeringsmetode i overskuelig fremtid.
Adgangskoder i historien
Adgangskoder i deres forskellige former er blevet brugt af gamle civilisationer i tusinder af år til at beskytte hellige steder, identificere venner og allierede, kontrollere adgangen til fortrolige oplysninger og beskytte privat ejendom.
Længe før computere blev en del af hverdagen, blev adgangskoder brugt til at beskytte fysiske steder. Vagter ved byporte eller vagtposter i militærlejre benyttede hemmelige adgangskoder til at skelne mellem venner og fjender. Adgangskoder var som regel hemmelige ord eller sætninger, som kun vagterne og dem, der havde adgang til stedet, kendte til. Disse koder blev overleveret mundtligt, ofte fra generation til generation, og blev holdt hemmelige for at forhindre, at de faldt i fjendens hænder.
Adgangskoder blev også anvendt til at beskytte fortrolige oplysninger såsom militære planer, diplomatiske strategier eller statshemmeligheder. Kun højtstående personer eller dem med den rette autorisation kunne kende disse koder. Afsløring af dem kunne få alvorlige konsekvenser, herunder dødsstraf. Et bemærkelsesværdigt eksempel er brugen af krypterede dokumenter og adgangskoder i det gamle Mesopotamien til at beskytte handelsregistre og diplomatiske traktater.
I nogle tilfælde var kodeord ikke blot enkelte ord, men også sætninger, kombinationer af lyde eller endda forudbestemte tegn eller bevægelser. Disse signaler kunne være så simple som at tænde en fakkel i et bestemt tårn eller spille en specifik melodi på et instrument. Af og til blev fysiske genstande anvendt som adgangskoder. Det kunne være mønter eller poletter med specifikke mærker eller symboler, og ved at fremvise det rigtige objekt til vagterne kunne en person bevise sin identitet og få adgang til det beskyttede sted.
Dens betydning fremgår tydeligt i den græske mytologi, hvor historien om Minotaurus og labyrinten på Kreta er et berømt eksempel. Ariadne, datter af kong Minos og Pasiphae, gav Theseus et reb som kodeord, så han kunne finde vej ud af labyrinten efter at have besejret Minotaurus. Et andet eksempel er tyveriet af Mykenes skatte, hvor helten Tyndareus ifølge den græske mytologi stjal kong Eurythions skatte fra Mykene ved hjælp af et hemmeligt kodeord. Det siges, at Tyndareus forførte Eurythions datter, som gav ham kodeordet som bevis på sin kærlighed, hvorefter han med kodeordet i hånden trængte ind i paladset og stjal de værdifulde skatte.
I nogle tilfælde er »kodeordet« ikke repræsenteret som et bogstaveligt ord eller en sætning, men som en udfordring, en test eller en særlig viden, der skal tilvejebringes for at få adgang til et sted eller nå et mål. I den nordiske mytologi var Valhalla Odins hal, hvor krigere, der var faldet i kamp, samledes. For at komme ind i Valhalla skulle krigerne krydse Bifrostbroen, som blev bevogtet af Heimdall, en gud med ekstraordinært syn og hørelse. Kun dem, der var døde i kamp med ære og tapperhed, kunne krydse broen og komme ind i Valhalla. I dette tilfælde var »kodeordet« for at komme ind ikke et hemmeligt ord eller en sætning, men en ærefuld død i kamp. Disse eksempler illustrerer, hvordan beskyttelse gennem hemmelige oplysninger eller specifikke udfordringer allerede har rødder i mytologiske fortællinger, og de lagde grunden til brugen af adgangskoder både historisk og i dag.
Det bruges også i religion, for eksempel i Salomons tempel i Jerusalem, hvor det siges, at levitpræsterne brugte kodeord for at få adgang til de forskellige kamre og helligdomme. Eller i kultur og historiske begivenheder, for eksempel siges Jeanne d'Arc at have modtaget et hemmeligt kodeord fra kong Karl VII for at komme ind i byen Orléans under belejringen af Orléans i 1429. Et andet eksempel er, at Tamworth Castle, en strategisk fæstning i Staffordshire, i 1160 under den engelske borgerkrig blev erobret af oprørsstyrker under ledelse af Robert af Beaumont. Det siges, at oprørerne fik adgang til slottet ved hjælp af en adgangskode, som de havde fået fra en forræder i garnisonen. Tamworth Castles fald var et hårdt slag for kong Henrik II's styrker og markerede et vendepunkt i krigen.
Med fremkomsten af moderne krigsførelse blev adgangskoder vigtige for at beskytte følsomme oplysninger som slagplaner, militære strategier og efterretningsdata. Med indførelsen af computere og informationssystemer i militæret blev adgangskoder den primære metode til at autentificere brugere og kontrollere adgangen til data og systemer. Adgangskoder bruges nu også til at beskytte civil og militær kommunikation, både i tale- og datakanaler.
Adgangskoder i den digitale tidsalder
I 1960'erne opstod der et behov for at beskytte brugerdata, da man begyndte at bruge fælles computersystemer. Fernando Corbató fra MIT krediteres for at have skabt de første adgangskode-beskyttede brugerkonti. Og i 1970'erne opfandt Robert Morris hashen, en funktion, der omdanner adgangskoder til unikke tegnstrenge, hvilket gør dem vanskelige at knække. Kort tid efter skabte Morris og Ken Thompson »saltning«, en proces, der tilføjer tilfældige data til adgangskoder før hashing, hvilket øger sikkerheden yderligere.
I takt med den teknologiske udvikling er adgangskoder blevet grundlaget for sikkerheden i en lang række systemer, lige fra pc'er til netbank og e-handel. Men den øgede afhængighed af adgangskoder har også medført nye trusler. Hackere har udviklet metoder til at knække adgangskoder, f.eks. brute force-angreb og phishing-teknikker. Som svar på disse trusler er der udviklet forskellige foranstaltninger til at styrke adgangskodesikkerheden, f.eks. multifaktorautentificering (MFA), brug af mere komplekse adgangskoder, biometri og implementering af adgangskodeadministratorer.
Adgangskoder er kommet langt fra deres ældgamle oprindelse til at blive vigtige sikkerhedsværktøjer i den digitale tidsalder. Deres enkelhed gør dem nemme at bruge, men gør dem også sårbare over for sofistikerede angreb. Derfor er den løbende udvikling af sikkerhedspraksis og indførelsen af nye teknologier afgørende for at beskytte vores oplysninger og privatliv i den digitale verden. Adgangskoder har været og vil fortsat være et vigtigt sikkerhedsværktøj. Efterhånden som teknologien udvikler sig, og truslerne bliver mere sofistikerede, er det afgørende at implementere robuste sikkerhedspraksisser og indføre innovative teknologier for at beskytte vores systemer og følsomme data.